Om kunstige planter

Hvorfor vælge kunstige planter?

Silkeplanter.com har i en årrække leveret kunstige planter til professionelle brugere, og hos os finder du kun yderst naturtro kunstige planter i markedets allerbedste kvalitet. Kunstige planter (også kaldet silkeplanter eller imiterede planter) vil aldrig fuldt ud kunne erstatte levende planter. Men uviklingen går ufattelig stærkt. Løbende udvikles der ny anvendelse af kendte materialer; nye fremstillingsmetoder og dermed nye forbedrede kunstige planter.

Vores producent er konstant på forkant med udviklingen. Målet er til stadighed at skabe de mest optimale kunstige blomster, buske og træer. “Look alike” er ikke nok. Der arbejdes konstant på at udvikle en “feel alike” kunstige planter og for en lang række af vores produkter er dette allerede opnået.

Når en række virksomheder, institutioner og privatpersoner fravælger de levende planter indendørs, sker det af mange forskellige årsager. Det kan være forhold som

– pollenallergiske reaktioner
– dårlige lysforhold
– meget høj eller lav rumtemperatur
– hygiejniske forhold i eks. laboratorier, hospitaler, fødevarevirksomheder mv.
hvor levende planter ikke kan anvendes
– eller kort og godt manglende lyst til at anvende ressourcer på vedligehold og pleje af levende planter.

Ovenstående forhold kan derfor være årsag til, at valget falder på de kunstige planter,

– der ikke behøver lys, vand eller gødning
– der tåler varme og kulde
– der kan placeres i næsten alle miljøer
– der er nemme at rengøre og holder en lang årrække – og i længden er billigere end levende planter.

Når man anskaffer kunstige planter, er det vigtigt at vælge vellignende eksemplarer af høj kvalitet. Desværre er markedet ugennemsigtigt og oversvømmet af meget lidt naturtro plastikplanter og plastikblomster. Oftest er disse af ringe kvalitet med et ynkeligt udseende – og til en alt for høj pris.